Sunday, November 23, 2014

Bagning

Nu skrev Margrethe, og hun ville gerne ha opskriften på min Pumpkin Pie. Det var Polly, vores gamle nabo, som gav mig den i sin tid. 
Desuden har jeg en speciel Thanksgiving- og julekage, som vakte stor jubel, når jeg tog den ned til vores julefrokost på skolen.  ( der bruges en hel kop rom i den) 
Til jul skal jeg over med en til vores mekaniker, som har hjulpet os en del i årets løb, med bildæk, der manglede luft, og småting som lige skulle fixes uden at de sendte en regning.
 Men sådan gik det nu ikke denne uge, hvor vi både skulle ha ny sensor, et nyt dæk og bremsepedaler på baghjulene. DET blev der betalt for - i dyre domme. Måske vi bare sender et julekort i stedet.

Vores bil er den samme, som Paul havde i sin tid nede på Dauphin Island, da han var ansat som regeringens østers politi, et år, der gik med at søge efter bakterier i østers og studere for  indgangseksamen til de medicinske studier. Vi arvede den dengang nye bil, nu er den gammel, fra 1998, men den er som en gammel hjemmesko.

Nå, kagen er den såkaldte 'Ginny's Rumcake' og den blev første gang smagt for 30 år siden, da Tobias kun var nogle måneder og vi for første gang følte vi skulle fejre rigtig Thanksgiving, for vi havde skam slægtninge, som kom på besøg. Det var  Gudmor Lis
 ( hun var Johs gudmor, men det hed hun altså altid derefter) og hendes dansk-amerikanske mand Carl Borchsenius, som kom på besøg i 1984. De boede i Virginia og kom herned med romkagen og opskriften også. Ginny var Lis' 'Maid' deroppe i Charlotteville.
Den opskrift bruger en pakke pulver, med tilføjer så nødder og rom. Det var første gang jeg bagte noget der ikke var "From Scratch" som de siger her, altså brugte en pakke, hvor mel, sukker og bagepulver allerede er blandet sammen- og budding ! 
 (Jeg sender begge opskrifter i en anden mail.)

På tirsdag er det så igen fra Virginia, at vi får besøg, denne gang Tobias og Sarika og det glæder vi os til, eftersom de ikke kommer til jul. Så derfor bagværket. Og det tog længere at bage denne gang for jeg tog billeder, og jeg sender så opskrifterne for sig. Så kan I jo finde ud af, hvordan det er at bage herovre. Jeg burde vise dem på Facebook, det er der mange af mine bekendte som benytter Facebook til. I vores tid gik vi på husholdnings kursus for at lære at bage, nu får vi det på nettet via fotos.


Happy Thanksgiving- den blir stående

eftersom vi kan få græskar på dåse


Og købe skaller til at fylde med pumpkin blandingen

Opskriften taler om brandy. Jeg troede cognac var brandy, men manden i  ABC forretningen sagde, der var forskel. Må ind på Google og finde forskellen.(ABC er den kæde som har monopol på at sælge spiritus, stærkere end vin og øl )

Opskriften siger, ingefær, kanel og  nelliker,

men igen de travle husmødre, som har travlt med at rede senge til gæsterne, kan købe en speciel Pumpkin Pie Spice allerede blandet. 

Så er de to pier færdige.

Se- budding er blandet i for at gøre kagen fugtig.
Og vi er nu begyndt på romkagen ; jeg bruger ikke min vægt længere, alt her er kopper og  skeer.

Rom fra Jamaica

Valnødder fra  USA

Min specielle "Bundt" kageform ( fra Tyskland???)

Olje i stedet for smør 
Jeg er MEGET glad for min elektriske dåseåbner.

No comments:

Post a Comment