Saturday, February 6, 2021

Vejr

Man kan altid tale om vejret.

Her har jeg ventet på sne, det får vi jo sommetider, og oppe nordpå vælter det ned med halve meter af sne.

 I løbet af 2 uger er den frygtelige tornado, som ramte en lille by ikke særlig langt herfra næsten blevet glemt. Jeg var oppe flere gange den nat, parat til at rykke ned i kælderen, men den ramte ca 25 km herfra.

Men amerikanerne er nu altid parat til at hjælpe og de lokale nyhedskilder hjælper med at sprede nyheder om, hvordan man kan aflevere vand og varer og river og spader og meget mere. Der er et uhyre oprydnings arbejde undervejs. Og de samme amerikanere, som hader Biden kommer ud og hjælper, når sådan en ulykke sker.

 I  2011 i April ( januar er normalt ikke tornado vejr) blev  Tuscaloosa 

og fire andre byer ramt af en kæmpe tornado.



























Forår snart, loppeblomster altid de første.








God morgen, vi ligger i vores seng og ser lysshow hver morgen.









                Og jeg prøver stadig at fotografere fuldmånen.


                                         0 grader, 32 på vores



     Brian og jeg kørte dengang i 2011- ud for at se på skaderne, og jeg tog et par fotos, som jeg syntes var gode fotos, men selvom jeg har haft et par udstillinger med både fotografier og quiltede tæpper siden da, har jeg aldrig prøvet at sælge dem- hvis folk da ellers ville have købt dem. 

Men nu sætter jeg dem herind på min blog, det tog mig en halv dag 

at finde dem i alle vores fotografier.

Hvis jeg får et andet halvt år med indelukning kan det være jeg burde prøve at få orden i mine fotos, men hvem bestemmer hvad mapperne skal hedde: "mine Bedste Fotos"  eller 2011, 2012, 2013, det har jeg allerede gennem min computers photoprogram..

Jeg brugte også lidt tid på at finde et billede jeg huskede fra Statens Kunstmuseum i København, men jeg kunne så ikke huske hvilket år det var. Var det 2010, 2014, 2017 eller tidligere?? Jeg prøver ikke at længes for meget efter både København og hele Danmark. Billdet er

malet af Harald Slott- Møller og det er fuglene jeg huske. Vi var der i 2010.

 Jeg har de sidste to gange nede på vores gåtur set disse sværme of store rødhalse ( Robins) og i går fik jeg da "fanget" nogle med min linse. Slott- Møllers var solsorte.

Hvor vidt de fugle er på vej nordpå eller sydpå ved jeg ikke, en af Trumps love er lige blevet annuleret af Biden; den handlede om  migrerende fugle;  nu er de igen fredede. Måske det er derfor vi mennesker stadig blir ved at skyde hinanden ihjel.  Hver aften hører

vi på nyhederne, at endnu et menneske er blevet skudt her i Birmingham. I forgårs var det en lille dreng på to år, som sad hjemme med sin mor, begge skudt gennem vinduet.

Nå, vejret er koldt, og vi klæder os "accordingly" med danske uldne varer. En hat købt på Bornholm i 2007, et par vanter sendt af Bente,  da jeg skrev at vi da har sne sommetider, et rødt halstørklæde i samme farver fra Kari sidste år, og et dejligt varmt lækkert tørklæde, en julegave fra søstrene Nissen en jul.

Og så imorgen får vi rigtig travlt!!! Jeg skal først til et møde med mit quilt Guild, vel at mærke per Zoom, og jeg har lige sendt fire quilte ind til "Show and Tell" sektionen, jeg begyndte nemlig en quilt sidde år på vores retreat , så jeg kunne bruge mange af de afklippede stykker stof  (Scraps) jeg siden har  skabt orden i. Så jeg endte med at sy de fire årstider, samme mønster, og da det er til børn ( Childrens' Hospital) vi gir dem, fik de alle en shark, da jeg ellers ikke vidste hvad jeg skulle gøre med det stykke stof; husker ikke engang jeg købte det.

 Så her kan I se lidt af hvad min tid går med, udover at lytte til Audiobøger ( Brian finder de bedste) lave grønsagssuppe, hente 

varer, gå ture , lave te mange gange per dag, se nyheder, læse danske aviser ( tak Klaus) og bruge for megen tid på Facebook og emails,

og ja,  læse nogle bøger, men ikke nær så mange, som man ville ha troet.

Travlt i morgen, ja, for udover mit møde er det dagen vores nye fryser, bestilt i August ankommer, selv samme dag som vi skal ha dose # 2 af vaccinen, så Tobias har lovet at være heroppe til at modtage den længe ventede fryser.

Glemte jeg at fortælle. at Tobias nu er den stolte ejer af en dejligt lille hus, med alt hvad det ærer at være husejer!

Jeg sender den fulde adresse senere, når han flytter rigtigt ind. næste måned.