Wednesday, January 20, 2021

20.januar

Sikke en uge. 

I mandags fik Brian og jeg den første dose af Pfizer vaccinen,
 engang om nogle uger får vi dose #2, hvis de shipper nok vaccine
 her til Alabama.
Det har været et stort rod, med stater der fik mere end de ku klare og stater-som os- der fik færre. Men UAB havde det hele under kontrol, alt foregik i bilen, og vi fik en æggeur som gik af efter 15 minutter
og hvis vi ikke havde oplevet allergisk reaktion gav vi den tilbage.
Det var da en god ide.
 Jeg fik først taget fotos bagefter, da vi ventede oppe ovenpå på parkeringsdækket; men så kan I se lidt af Birmingham; der var ingen lejlighed til at fotografere vores søde sygeplejerske, for hun bad os udfylde skemaer, selvom vi allerede havde gjort det på computeren, men altså det var Ok og vi er glade for vi fik den den første dag de begyndte med vores aldersklasse.

Igår var jeg så ude at gå, min første gå tur i over en måned på grund
af min fod. Jeg har lavet øvelser og taget den med ro, nu kommer
solen og man kan ikke blive inde hele tiden. Så jeg tog chancen.

Og så idag var det så Jo Bidens første dag som præsident.Vi så det på CNN, selvom vi sjældent ser TV om morgen.
Nu om en halv time på aften nyhederne vil vi så se det igen!
Og som om det ikke nok, var det i dag Tobias ville få nøglen til første hus. Vi har ikke set det indenfor, der er flere ting som skal ordnes, 
men Tillykke Tobias, vi glæder os til dit House Warming Party, når pandemien er forbi.
Ovenpå ved siden af citrontræet som nogle af jer har set fra julebrevet har vi tre potter med røde blomster. De står og lyser op, men det er 
lidt af et mirakel for det er den plante Brian gav mig 4. nov 2019, 
som blev så stor vi delte den i tre og nu blomstrede de, noget ellers aldrig sker, siger min gardenveninde.
Brian passer de planter; det er nok derfor.
Og så imorgen skal vi igen ind med Zoom til en forelæsning
om Jesus College 450 års jubilæum.
Brian husker da det var 400 år, et år før vi blev gift.
Jeg husker at efter vi blev gift i1972 gik han til middagsselskab på Jesus College, men ingen kvinder kunne deltage. Først et par år senere optog de kvindelige studerende..



Vaccination.

                                       
                                          Vinter stadigvæk

                                Brian kigger på Zoom fra England
                              Min første gåtur i over en måned
                               Frø fra Black Eyed Susan blomster


                                Mine tre "potteplante børn"
                                    Joseph Biden i vores stue
 her til morgen







                     Fredag og week-enden har vi fri! Så vidt vi ved.



 

Tuesday, January 5, 2021

5. Januar

 Sikke en fest.

Rigmor ville ha fejret 80 år idag. 

Sikke en fest vi kunne ha haft.


Solen er oppe let frost her til morgen, men de lover varme i eftermiddag.





Jeg er ved at tage pynten af juletræet og af julebordet idag.


Jeg går og kigger på alle de ornamenter jeg har modtaget fra venner 

og famile i Danmark gennem åerne.

 I ved jeg er nostalgisk.


 Ikke mere nu, og vi skal til tandlæge i eftermiddag.

 Prøver at glemme at Birmingham er et hotspot. 

Vores gode borgmester, hvis bedstemor døde forleden, er nu på hospitalet med covid. 

Vores "skatte mand"( tax accountant) døde i December af covid.

Friday, January 1, 2021

The Mourners

  Begravelses følge Fra Guatemala.


 For 12 år siden, en grå dag mellem jul og nytår, blev Rigmor begravet.

Brian og jeg hørte om hendes alvorlige sygdom mens vi var på vej gennem Panama kanalen.

Vi kom tilbage til USA den dag hun døde, tog hjem og havde

 juleaften med drengene. 

og så med fly igen til Danmark.

Mellem telefonopringninger fra Danmark til kaptajnen på det skib vi sejlede med og en tur til Guatemalas gamle hovedstad Antigua, 

blev jeg klar over at vi ikke kunne nå at komme hjem til at sige farvel.

Dette ligfølge i et marked der i Antigua stod og råbte til mig, og det kom med over Atlanten og altså tilbage.

Jeg fandt det igen forleden (vi har haft mere tid til at rydde op det sidste år) 

Jeg håber ikke I synes det er for sørgeligt, men jeg selv har i årets løb haft breve om tre mennesker, jeg kendte rigtig godt, ikke længere lever hjemme i Danmark.

Jeg ved, at også Bodil mistede sin bror og var meget glad for at hun tiltrods for grænselukning mellem Danmark og Tyskland var i stand

til at hjælpe med at bære kisten ud.. 

Begravelsen af Ejner var præget af  lock-down for covid.


I dag er 20 millioner blevet smittet i USA. De, der ligger  syge på hospitalerne kan ikke sige farvel til deres kære.

Det er det samme over hele jorden. 

Jeg synes det, at jeg fandt "The Mourners" her igen forleden betød, at jeg burde dele det med jer. 

Primitivt i ler, men meget sigende.

Vi har haft en dejlig jul med vores familie, men alligevel præget af sorg over vores situation her i USA. 

Brian's mor døde også lige før jul, så vi har to gange måttet afstedover Atlanten lige efter jul.

I får et julebrev - engang-  fra os. 


 Og vi har  nu håb om et meget lysere 2021. Det er vel bare et par måneder indtil vi kan blive vaccineret. Godt Nytår,