 |
Hvordan denne seddel har overlevet siden 1962. er et under.
Det var min første udenlandsrejse, til England i Februar, hvor jeg begyndte som au-pair hos Familen Rivington i Roydon, en lille landsby mellem London og Cambridge.
Familien var blevet fundet af en Danish Bacon direktør, der boede i den landsby og som kendte en proprietær i Ulsted.
( Min stavning på engelsk er blevet lidt bedre end dengang!!!!)
|
 |
| Fast Forward : Til 1972 da Brian og jeg blev gift og fik en lejlighed i Woodstock, lige udenfor Oxford. Denne kuffert, der bærer initialerne K.L. ( Kirsten Lassen) og som måske har været i Indien, indeholder nu forskellige fotosamlinger og minder. |
 |
| En af de 17 pkg nævnt på sedlen, som blev sendt fra Ejby til Woodstock var denne stol- en af fire i alt - som jeg havde købt fra Barners Kollegium , da kollegiet holdt op med at servere morgenmad. De var grå og jeg malede dem sorte og alle fire har fulgt mig lige siden. Godt klassisk design. De stod og ventede på mig på Barners loft mens jeg var på Grønland i efteråret 1968. Det er egentlig ret fantastisk jeg stadig har dem, for i Februar 1969 - for 50 år siden- oplevede jeg en af mine mest deprimerende måneder nogensinde. Jeg kom hjem fra Grønland og begyndte som lærerinde på Amager, med alle de højeste forventninger om at blive en fantastisk lærerinde. Ikke mindst fordi mine søskende alle var lærere, Johs på Aarhus Friskole, Esther på Thestrup Højskole, og Rigmor leder af Børnehaven i Holsteinsborg, Grønland. Og så løb de syvårige i min første klasse rundt som hvepse, og hver aften sad jeg på et forfærdeligt værelse - indrettet i en gammel lade tror jeg, - med tynde vægge og ingen varme, og det var umuligt i 1969 at få en lejlighed i Kbh. Jeg fik derefter en kælder lejlighed på Vesterbro. En af mine lærerkollegaer syntes det var synd for mig, så hun hjalp mig finde den. Det lød så romantisk; men det var endnu værre. Jeg fyrede med petroleum, havde WC i gården og det endte da også med, at jeg fik lungebetændelse og måtte ta orlov fra de skrækkelige syvårige. Og kun fordi en af mine gamle seminarie kammerater, Lone halede mig fra kælderen til sin kollegiebolig og gav mig deres tremmesofa at sove på, blev jeg rask igen. Derfor Bente, købte jeg den sofa, da jeg begyndte at tjene penge i Ejby. Og i Ejby fik jeg igen glæde ved at undervise, men først efter jeg havde overvejet at forlade læreregerningen. Heldigvis talte Esther fornuft i mig, sagde jeg ikke burde spilde mine tre års uddanelse på seminariet, og ja, jeg håber jeg i tide takkede hende for den opmuntring. Så i Ejby mødte jeg så mine to lærerinde veninder "for life" Birgit og Bodil , og sammen med mine Ulsted/Dronninglund og Barners Kollegium veninder, er jeg taknemmelig over, at vi alle stadig er i kontakt. |
 |
| Oprydning i " Walk-in-closet" |
 |
| Nye lysstofrør. |
 |
| Should I throw them? |
 |
Mon Anne-Mette og Marie-Louise genkender den anorak og nogle shorts og hatte sendt til drengene fra Rigmor.
Jeg glemte hvor de var da Sophia blev født, men måske Sylvia kan få dem nu de er blevet fundet. De er lidt falmede!
|
 |
| De her gamle lagner bruger jeg i min plantefarvning; de tar farver meget bedre. |
 |
| Og Rigmors sorte sandaler blev brugt ombord på Queen Mary når vi skulle "dresse -up" til middag. |
 |
Og så i dag fandt jeg Brian's Teddy Bear fra 1938!!
"It lost its ear in the war" siger han.
Men det er da den dejligste Teddy Bear, lige nu placeret i Pauls og nu hans børns "High Chair"
|
 |
Og nu slutter jeg med en Kyndelmisse blomster hilsen.
Påskeliljer der skyder op gennem gamle blade og er parat til at blomstre.
Vores vinterstorm var falsk alarm.
Alle børn var hjemme fra skole idag, fordi man ikke turde gentage fiaskoen fra fem år siden, hvor mange børn ikke kunne komme hjem og måtte sove i deres klasseværelser.
Well, sådan går det i en stat, der kun har få "Winter Events"
Oppe i de nordlige stater er det som på sydpolen lige nu.
|
