Jeg ved godt at I har sne og kulde. Brian læser Engelske aviser på computeren hver eftermiddag, og så, at London var dækket i sne. Jeg husker kun en gang, mens vi boede i Woodstock, at det sneede, men det var så også kun 2 år jeg boede der.
Men her er det forår eller skulle vi sige sommer, med rekorder de sidste tre dage for høje grader i Februar: 82, 80 og 79 Fahrenheit
( høje tyver i Celcius)
Jeg MÅTTE ud, selvom mit kælderværelse stadig savner lidt
næroprydning.
Skal den rulle tråd nu i den æske eller den anden? Skal jeg prøve om alle de gamle kuglepenne stadig skriver eller bare smide dem væk?
Og jeg har så mange andre ting, jeg gerne vil.
Sophia kunne da få plads til at male på tavlen i forgårs, da hun var her efter en lang pause. Men værelset er hverken til børn eller til at sove i eller til at spille klalver i ; jeg fandt en symaskine, jeg slet ikke ved hvor kommer fra. Da jeg flyttede den vejede den et ton;
( den er en gammel elektrisk Singer) og min ryg har det stadig dårligt. Skulle bare ha ladet den stå under sybordet.
Men altså, nu har jeg været ude en time og smidt rådne grene ud over klippekanten, og glædet mig over de mange påskeliljer, der blev plantet for 80 år siden og som stadig blomstrer, hvis jeg ikke klipper de grønne blade senere hen.
Så Godt Forår. Og jeg håber I snart får godt vejr.
 |
| Den her er hvid og ligner den julerose jeg kendte hjemmefra. |
 |
| Tænk, at jeg ikke behøver at gøre noget som helst ; de dukker bare op hvert forår. |
 |
| Men jeg plukker nok nogle til bordet, når familien kommer til middag på søndag. Hvis det da ikke regner og blir koldt inden. |
 |
| Også i hele kanten langs den gamle vej står de. |
 |
| Så her er nogle rådne grene jeg ikke fik smidt væk. Jeg må derud igen efter frokost/ middag ( Vi spiser vores store måltid kl 1) |
