Thursday, January 18, 2018

MAD

Det er koldt, Brian og jeg er stadig syge, tre uger nu, og det er koldt, koldt udenfor.
Skolerne lukker, fordi den sne, der tøer op om dagen, fryser med det samme, og der er kun grus og salt til de større veje.
Det her foto er altså fra TV nyheder; jeg tror det var fra Boston; en dejlig spøg midt i al kulden, malet på siden af en sneplov eller skraldevogn. Det sædvanlige logo er ellers "Powered by Natural Gas"



Og Brian syntes vi sku ha et foto - også fra nyhederne - af denne hund i galosher

Og hvad sker der så når man ikke kan komme udenfor, og ikke har energy til alt for meget. Man laver MAD.


De her æbler er de eneste jeg køber nu, Granny Smith.
Alle andre æbler er så langt fra væk fra det gode gamle æble, vi var vant til; de er enten for søde, eller for melede. Men Granny Smith er skønne. Så dem bruger jeg til den dessert fra Dorthes Kogebog som også Johannes genkendte, da han var herovre. 'Æbler i Mandel dejg'



Kog dem enten med lidt vin eller citronsaft.



Æggene piskes med sukker i min mixer, som jeg elsker.
Vi spurgte Tobias om han ville ha en i julegave, men han er en purist og sagde nej tak. Bruger et viskejern.
Jeg har lært at knække æggene et ad gangen, efter jeg nogle gang var nødt til at fiske et stykke skal op af sukker-ægge blandingen
Det var for koldt at gå de 50 meter over til min kompostbøtte, så fuglene vil sikkert blive glade for de har æbleskræller.



Så her er æble desserten
Og min gamle kogebog, ikke mors eget eksemplar, men en jeg engang fandt i en kælderbutik i København for også mange, mange år siden.

Reklamer inden i bogomslaget
Spiseseddel til hver dag i året. Prøv at kigge på juleugen, hvor æbledesserten er med.
 
Mor fulgte dette med papirmanchetter og krans om gåsen på en prik, lissom Peters Jul blev læst sidste søndag før jul.

Og det er vel mandlerne, som gør at denne dessert forekom dyr; jeg synes alle at det er andre opskrifter der er dyre.

Jeg kan ikke lade være at tænke på den unge New York pige som satte et helt år til side for at lave hver eneste opskrift i Julia Child's kogebog. Der blev lavet en film om eksperimentet. Jeg tror ikke jeg ville kunne finde alle de varer som nævnes her i Dorthe's kogebog.
Men tænk, at Julia Child ikke ville tale til den unge pige; hun fandt ud af at pigen havde solgt nogle af sine "æg" for at kunne ta det år fri. Stakkel Julia Child, som aldrig kunne få børn.



Så vi fik skam også kalkun igen- med stuffing.


Hals, lever og kråse i en plastik pose, som man ikke må glemme at ta ud af kalkunen. Bruges til at lave sovs.



Bruger I stadig den her til jævning? Den blev købt i Danmark for ca tyve år siden tror jeg





Jeg putter kalkunen i en plastik pose; det er meget let, sikkert ikke Julia Child cuisine.
Og når temperaturen er 165 F er den færdig.
Og her står der hvor længe den skal være i ovnen
Et redskab jeg bruger meget.






Så både Brian og jeg har prøvet at få fotos af alle de små fugle som kommer og spiser fuglefrøene som Brian hælder ud over grenene hver morgen. Men vips så snart de ser os med et apparat er de væk!
 Men så lykkedes det mig at få et billede af en Robin. Kalder vi dem ikke dompapper?





Og så lukker vores næsten nabo-  fem minutters kørsel herfra- Sam's club, hvor vi får vores piller, vores toiletpapir, nødder, krydderier, grapefrugt, jordbær og meget andet i "bulk" 
og nu vil vores skatter sikkert gå op for Irondale tjente ca. $1000000 hver måned, fordi alle de små restauranter kom og købte i bunkevis. Den sidste uge her gav de 25% rabat, men da vi endelig kom derover var det næsten alt forsvundet. Og vores gode venner, farmaceuterne, blev fyret fra en dag til den næste. Sam's ejes af Walmart, som samme dag blev rost for at begynde at give deres arbejdere $11.00 i timeløn. Tag med en hånd og giv med den anden.


Sagde jeg det var koldt, men lidt af påskeliljernes blade er begyndt at titte frem.



For os er det her koldt.







Og så er jeg begyndt på hans fem binds værk. Læste hans sidste bog 'Efterår' som var god. Jeg tror det blir lidt af "A struggle" at få alle bøger læst.
Må se at finde gamle week-end aviser frem og se hvad kritikken i Danmark mente om ham. Gad vide om jeg stadig har dem.











Monday, January 1, 2018

Nytårsdag

Nytårsresolutioner.

Næste år vil vi se om vi kan få juleposten afsted omkring Thanksgiving; i tide for alle kan læse dem i julen.

Jeg takker for alle jeres breve og kort, som kom herover i tide og for takkebreve, at I har fået vores smøre on vores tur til Europa. 

I kan se hvorfor vi ikke kan sætte levende lys på træt, man kan slet ikke få den danske slags, hvor der er plads til stager med lys.


Tobias klarede det med de to piger og satte selv stjernen på .

Sadie leger med Sylvia

Malinda og Erin

Tobias juleaften med gaver i stolen.



Sophia og Sylvia juleaften




Brian ( alais Tintin) på vej til nye eventyr 


Kalkun og plumpudding juledag 





Brian planlagde turen i detaljer og derfor ville han jo dele kortet med jer.  I har jo ikke set de mange fotos vi tog.
Men vi havde min veninde Kathleen og hendes mand John heroppe i fredags og viste mange af dem på vores TV. Det kunne lade sig gøre fordi Paul gave og et nyt "legetøj" nemlig en ekstra Wi-Fi som forstærker vores Wi Fi fra kabel kompagniet, så vi nu kan bruge computere i dagligstuen.
Næste fredag kommer mine ældre venner, Helen blir 90 i April og Vern hendes mand, der vel er 95 og var med den amerikanske hær i Tyskland, da de befriede koncentrations lejrene. Jeg ved ikke om det var de to vi besøgte, Mauthausen og Dachau; Helen sagde han ikke ville ta hende dertil, da de var sammen i Tyskland engang.

Forhåbentlig er den her forkølelse eller flu jeg har ligget med i tre dag gået væk. Sophia havde det samme sidste uge, så vi har ikke set dem siden juleaften, ret sært ikke af ha besøg nu træet står og lyser.
Tobias kom og delte kalkun med os juledag, og ja, både Paul og han havde et lynvisit forleden for turkey club sandwiches som de elskede som børn i dagene efter jul.

Men vores tradition med at ha Erin og hendes to piger og Malinda med hendes to heroppe for at pynte træet fredag før jul lykkedes igen i år. Sadie havde sjov med at lege med Sylvia og Anais og Sophia ville begge op på stigen samtidigt for at sætte stjernen på. Heldigvis var Tobias der til at klare det problem.

Så her er lidt photos fra juleaften og juledag og for nu at minde folk om at vi ikke er færdige endnu med at rejse, fik Brian en Tintinfigur med en kuffert, som vi først så i Bruxelles. Brian har brugt hele November og December til at planlægge vores 2018 tur til New Mexico, en stat der er meget større end vi først troede. 


Saturday, December 9, 2017

Sne - hele to dage

Fjernsynet fredag aften. Vi fik næsten 5 inches.


Det  endte med at alle skoler lukkede hele fredagen; først havde de at de bare ville åbne lidt sent. Jeg mindedes hvor både lærere og elever syntes snedage var vidunderlige.






Brian passer de her blomster; han har en radiator og vifte derude  hele vinteren.





Ser ud til at gåsen elsker sneen

Sophias busk, der begyndte at blomstre i oktober ( derfor navnet) har stadig et par smukke blomster.

Fryser de mon?







Vores meget dyre gasgenerator, som vi fik sat ind for nogle år siden, har igen været til store glæde. For hver gang vi har noget specielt "vejr" her, går elektriciteten. Også denne gang, dog kun nogle timer, men vi glædede os over at ha varme og lys, selvom vi må savne komputer og TV til strømmen og kablet kom tilbage. 

I kan se der står Kitchen og Sitting room og meget andet.



Vores store bamboo skal nok rette sige igen, når solen kommer.



Vores vej, må vente til sneen tør til at køre ud.



Juletræ, købt i Bavarien i sommer.

Vores naboer nede på vejen måtte igang med en snemand; sneen var helt rigtig til formålet.

 Smukke bamboo blade

Og træer.



Kom og besøg os.

Og Brians stol ude på plænen, hvor han sidder og tænker.



Kan ikke lade være at sende dem allesammen, for det er så smukt med solen og de mørke træer og den skinnende sne.



Generator og airconditioning; tegn på at vi er blevet ældre og hverken kan tåle varmen om sommeren og kulden om vinteren.

Traditionen tro får I et adventsfoto.
Brians solhat parat, når vi igen får solskin ind af de store vinduer.

Min alfabet quilt. Jeg lavede den til Sophia, efter jeg havde lavet en lille babyquilt til Sylvia. Men så sagde hun, det var til dem begge, så hun lære Sylvia bogstaverne. Jeg måtte sætte begge deres billeder på den for symmetriens skyld. Og denne gang ingen Æ, Ø og Å. Næste gang en dansk quilt.


 Tak til Ida og Anne-Mette for at forsyne mig med de dejlige tykke adventslys, så jeg altid kan fejre advent.


Her er Sophia i sine nye snestøvler. Det lokale børnebibliotek havde lavet en frisør salon onsdag eftermiddag, så pigerne ku få lavet Fancy Nancy frisurer, så Sophia endte op med et lille juletræ ovenpå sit hovede. Og hun fik tegnefilmen med Rudolph med den Røde Tud oveni efter alle de andre var gået, ser det ud til.




Kom og sæt jer i en blød stol!

Måske får I det igen som julekort!
Ottende og Niende december 2017.

Sne er så sjældent her, ihvertfald i December, at jeg kom til at  tænke, at det måske er sidste gang jeg kan ta fotos fra vores ejendom her i sne. Ikke, at jeg går og tænker på det med at skulle dø, men det vil jo ske, ihvertfald inden for de næste tyve år.

Her er så smukt og jeg ville ønske I alle ku dele det syn vi vågnede op til i morges. Vi  kunne ligge i sengen og kigge på de sneklædte træer, og også på røde blomster i vores lille "have" for enden af sengen.
Paul som lige nu er på vej til Colorado på skiferie med familien, sagde, at vi havde mere sne her end derovre. Forhåbentligt blir det bedre, mens de er der; de kommer hjem i tide til at være her juleaften.
Sophia havde da fået sne støvler, noget jeg ikke har behøvet i masser af år; så jeg måtte ud i gummistøvler med huller i, da jeg i morges var ude at klippe grene ned og save et par træer over, så vi kan komme ud, hvis vi blir nødt til det.