Saturday, March 10, 2018

Daylight Savings

Så får vi sommertid i nat.
Brian har fået sat "atomic time" urværker i alle vores vægure, så vi ikke skal kravle op og sætte dem to gange om året. Og vi får jo også tiden både på vores smartphone, og computer og ja, nu også på vores GoogleHome ( Voice Activated Elektronisk Device) som var en gave fra Paul og Malinda. Vi havde alle til middag og havde meget sjov med at be Google om at spille sange fra Brian's barndom; I sku ha hørt hvad den spyttede ud. Moderne toner  med samme titel eller noget helt "crazy stuff".  Som antidote gav Tobias mig nogle fine kobberblomster (Arts and Craft stil) lavet af en af de venner han kender fra sin stamkafe. Men den store overraskelse kom nu selve den 28. hvor jeg fik den fineste perlekæde af Brian. Da vi i November 2016 var i Tanger, Marokko havde vi været inde i en bazaar. Jeg havde set en kæde af koral og manden i butikken havde sagt "Your wife has expensive taste" så da jeg til jul det år fik en rav kæde fra den butik, var jeg glad for at Brian ikke havde købt den meget dyre kæde. Men åbenbart gik der en handel for sig inde bag gardinerne og han havde så købt to kæder og den fineste fik jeg  så i år.  Sikke en overraskelse.
Siden den dag har Paul og Co været i Alaska, nogle af jer har set Malindas fotos på Facebook, men de er så gode, at jeg sætter dem på her også. Jeg har haft et stort træ at ta stilling til; heldigvis har vi to veje ud, så selvom min 'ladysaw' ku klare de mindre grene måtte vi ha hjælp af en af vores bekendte, som kom i mørke  med en stor sav og savede de store træstammer over efter to dages venten. Jeg har også haft travlt med at sy nogle eventyrquilte nede i mit syrum 
( dem må I se når de blir færdige) og jeg havde så Sophia dernede og "MÅLA" ( med Ikeamaling) i går. Men hun er en travl dame, imorgen skal hun afsted igen på skitur med Paul og Tobias, mens Malinda med Sylvia og Malindas mor skal afsted til Atlanta til sprogkonference.
Jeg har længtes efter en lejlighed til at vise nogle af vores fotos fra Marokko




På vej til bazaaren





Vi var jo med et tur selskab. Det her par  fra Kentucky var nogle af de sjoveste; hun underviste i Tysk; jeg husker ikke noget om ham, kun at han ikke tog sig af hvad andre sagde.

Selv i et  monarkisk diktatur, er der fagforeninger. Det her skilt er en lille hilsen til alle lærerne i WestVirginia som vandt efter ni dages strejke i mandags og fik deres 5%, efter ikke at ha fået lønforhøjelse i 25 år.

Kirke og pengevekslerene


 Så her ser I de to mænd , som Brian måtte handle med; 

 Og vores guide - med skotsternet halstørklæde- var begejstert over at han kunne være til hjælp i den transaktion.

 Everybody is happy.

 Hi Ida, du husker de her blomstrende træer, ikke?


 Hvordan ville hverdagen se ud uden Trump. Nu skal lærere ha lov til at ha våben i klasseværelserne!!!!!  



 Mit lille paradis, men der faldt altså et træ ned over vores gamle murstensvej.
 Det kunne min lille sav ikke klare.


 Det er alle de forfærdelige vine, der vikler sig ind og holder træerne oppe indtil der kommer en storm.



 Desuden har spætterne jo også haft travlt, og ja, sidste års tørke har gjort det af med mange træer.





Det ser ikke godt ud, måtte lægge min sav væk.

 Men træet ku ikke dræbe dennne smukke busk, selvom den faldt lige midt i den.


 Her er så den meget smukke antikke kæde.

 Ja, nu om dage ville jeg så ikke ha Brian købe mig koraller, men den her er nok 100 år gammel. Too late, too late, som så meget andet.  


Google Home og kobber blomster fra mine dejlige sønner.

Sophia i sne

Absolut kandidat til et julekort fra den lille familie.
Paul var ude at se hundene og slæderne før løbet.

Friday, February 23, 2018

FORÅR HER


 Jeg ved godt at I har sne og kulde. Brian læser Engelske aviser på computeren hver eftermiddag, og så, at London var dækket i sne. Jeg husker kun en gang, mens vi boede i Woodstock, at det sneede, men det var så også kun 2 år jeg boede der.

Men her er det forår eller skulle vi sige sommer, med rekorder de sidste tre dage for høje grader i Februar: 82, 80 og 79 Fahrenheit
( høje tyver i Celcius)
Jeg MÅTTE ud, selvom mit kælderværelse stadig savner lidt 
næroprydning. 
Skal den rulle tråd nu i den æske eller den anden? Skal jeg prøve om alle de gamle kuglepenne stadig skriver eller bare smide dem væk? 
Og jeg har så mange andre ting, jeg gerne vil. 
Sophia kunne da få plads til at male på tavlen i forgårs, da hun var her efter en lang pause. Men værelset er hverken til børn eller til at sove i eller til at spille klalver i ; jeg fandt en symaskine, jeg slet ikke ved hvor kommer fra. Da jeg flyttede den vejede den et ton;
 ( den er en gammel elektrisk Singer) og min ryg har det stadig dårligt. Skulle bare ha ladet den stå under sybordet.

Men altså, nu har jeg været ude en time og smidt rådne grene ud over klippekanten, og glædet mig over de mange påskeliljer, der blev plantet for 80 år siden og som stadig blomstrer, hvis jeg ikke klipper de grønne blade senere hen. 
 Så Godt Forår. Og jeg håber I snart får godt vejr.






 Musvitterne og andre fugle blir fodret af Brian hver morgen.

Den her er hvid og ligner den julerose jeg kendte hjemmefra.


Tænk, at jeg ikke behøver at gøre noget som helst ; de dukker bare op hvert forår.

Men jeg plukker nok nogle til bordet, når familien kommer til middag på søndag. Hvis det da ikke regner og blir koldt inden.


Også i  hele kanten langs den gamle vej står de.





Så her er nogle rådne grene jeg ikke fik smidt væk. Jeg må derud igen efter frokost/ middag ( Vi spiser vores store måltid kl 1) 

 Og for at I ikke må tro, at alt er vidunderligt, så er det her OGSÅ vores udsigt fra vores vej: FedEx varehuse, nede i dalen, hvor vores grund ender.Vi prøvede at kæmpe mod de store for 25 år siden, og vandt en lille sejr ved hjælp af naboerne, men senere krøb de alligevel ind.




Wednesday, February 14, 2018

foto fra 2010

Bare lige........ I får jo nok et hav af billeder at se på lige nu, men det her snuppede Brian i 2010, da Annette og Lars mødtes med os på dronningens 70 års dag. Han kom rigtig nær på.
Happy Valentines Dag til alle.
Brian gav  mig balloner og chokolade, 
 Jeg gav ham chocolade, så kom og del dem med os;
 vi tar et stykke ad gangen, har lige spist det sidste stykke belgisk chokolade sendt af Marie -Louise fra Bruxelles til jul.
  København April 2010



Sunday, February 11, 2018

Tre ganske usædvanlige uger

Det er længe siden, jeg sidst skrev her på min blog.
Tiden ryger afsted; vejret er stadigt gråt og koldt, og Brian må skynde sig at få sin fire kms gåtur ind i mellem byger. Jeg tar med nogle gange, men er begyndt at rydde op, fordi mit sy værelse er ved at eksplodere i rod. Men jeg har da fået lavet to quilte den sidste måned.
Desuden har vi haft en del at skulle ta os af udenfor vores vinterhi   den sidste måned; nogle lægebesøg; heldigvis havde jeg ikke fået lungebetændelse,  mine smerter var mavemuskler, der gjorde ondt efter alle mine hosteanfald;  Brian var til hudlæge og skal sikkert ha et stykke skåret væk bag i hovedet. Alle de lange ture i Neptune Beach i Florida kommer tilbage i form af 'skincancer'.
 Og så vores gamle bil; først fik vi den repareret eet sted, men der var mere galt, så nu har vi kørt i lejet bil i to uger, mens de finder en ny gammel radiator og m. m. siden bilen er fra 98. De ville selvfølgelig ha os til at købe en ny bil, men det ku vi ikke lige springe ud i.  Så Sophias bilsæde blev i den gamle bil; jeg troede det bare ville blive et par dage, så hendes ugentlige besøg heroppe  blev sløjfet. Men hun er en travl lille dame; Paul tog hende med til Washington i fire dage; hun så endda alle  TV apparaterne, hvor Trump skulle holde sin tale på Capitol Hill. Det er allerede længe siden, sådan som det er herovre, er det svært at følge med i, hvad der sker i Washington hver dag.
Og så har jeg været i vores "capital" Montgomery to gange; først for at få mine Bernina symaskine repareret; ugen efter for både at hente den igen og få et stempel i mit pas. Vi har ventet længe på at få tid dernede, på immigrations kontoret, så Brian havde en buket roser ventende på mig, da jeg kom hjem, fordi det nu var lykkedes. Med "Shut Down" af regeringen, ved man jo ikke, hvad der kan ske. Tobias kom med den morgen og det var en rar tur. 
Og så er det altså ved at blive forår. Traditionen tro får I et par billeder af mine tegn på forår.
Paul tar sig af Sylvia


Sophia og Sylvia prøver at få håret til at stå op med en ballon


Skønne roser fra Brian

Grandparents lunch på Sophia's skole i fredags.
Hun er nummer fem fra venstre!!!!

Sådan sættes en quilt sammen, alle tre lag, med sikkerheds nåle.
Aftenlyset på 'downtown' Birmingham

Den er quilt skal gives til Childrens Hospital . som medlem af vores guild skal vi lave en hvert år.



Små grønne blade pipper frem.



De første påskeliljer og mine "Lenten roser"