brev fra Alabama: November 2018

En måned med "Ups and Downs"

Da jeg lige skrev titlen her, vidste jeg ikke, hvor sand den var.
Vi har haft Steve indenfor i huset i næsten tre uger, og han møder os for det meste på trappen, når vi er på vej ned, og han op, og når Brian er på vej ud af en dør, er han på vej ind.
Med andre ord "He is under our feet"
Han har nu næsten undersøgt hver eneste kontakt i huset og indsat nye; der var mange der var dårlige.
Han er uddannet som elektrisk ingeniør, men er nu en kunstner og arbejder med træ. I sandhed en altmuligmand.
Det tar tid, fordi han er vel 70, og arbejder kun fire timer hver dag.
Vi begyndte med at råbe oppe fra et værelse ned til ham i kælderen for at se om sikringerne virkede, men heldigvis har jeg nu min mobil telefon og behøver ikke råbe længere. Og desuden har Tobias nu overtaget meget af det job. De arbejder vældig godt sammen.
Men når Steve går hjem er vi ellers parat til at råbe højt af glæde.
Det er svært at ha en fremmed i huset hver eneste dag.
Derfor nød vi også vores 46 års bryllupsdag igår, stille og roligt, bare os selv, ingen i huset og et måltid med kartoffelmos, for Brian fik en tand trukket ud og kunne kun spise lunken og blød mad i tre dage.
Nu skal vi ha endnu flere tandlæge besøg; sidste uge fik han en krone sat på, og de næste par uger skal der bygges en bro.

Og som om det ikke var nok, fik vi oversvømmelse i kælderen, fordi vores septiktank skulle tømmes.
Så vi fik Jack Pickle and Sons herop. Ja, det mandens navn.
Sønnen, som kom herop, var glad for, at han kom til at trampe på min myntebusk. Hjalp på "duften" fra tanken.
Og forrige weekend, måtte jeg ha bilen trukket på værksted; det lød som en punktering. Men alle dæk så fine ud, men det lød altså som en fiskekutter.
De fandt, at der var tre løse skruer, som ikke var skruet ordentligt på da jeg fik et nyt dæk et andet sted for tre uger siden. Det kunne være blevet en væmmelig ulykke, hvis jeg var blevet ved med at køre.

Glemte jeg helt Halloween?
Vi har endda hele to Jack-o-Lanterns, som jeg sætter lys i hver aften. Og jeg tog Sophia til karneval på biblioteket.
Hun var sløj og jeg skulle nok ikke ha taget hende; men jeg var jo lisså begejstret som hun var.
Hun fandt en skoleveninde, mens de stod i kø for at komme ind i en trampolinkaret. Bat woman og prinsesse mellem en masse andre prinsesser og rummænd. Sophia skulle også over for at fægte med en pirat; desværre ramte et sværd hende i øjet; det var lavet af skumgummi, men det gjorde alligevel ondt, så aftenen endte i tårer.

Vi har jo også valg her imorgen, men fordi Alabama er så republikansk, blir der sikkert ingen overraskelser.
Vi har en kvindelig 70 årige guvernør, tidligere lærerinde, men Trump tilhænger !!! Hun tog posten over sidste år, da den siddende guvernør gik af, fordi han havde haft en affære med sin sekretær og havde brugt penge på hoteller og fly. Hun blir sikkert valgt.
Heldigvis fik vi da vores demokratiske senator for nogle måneder siden. Det er mere spændende i vores nabostat Georgia, hvor en kvindelig afrikansk-amerikaner måske blir guvernør i morgen.Men det vil I jo sikkert høre om i Danmark på TV i overmorgen,