Saturday, January 25, 2020

SAA NU ER DET 2020



Her er nogle fotos fra en ny måned i et nyt år og et nyt årti.
Hvorfor det med årtiet er så betydeligt ved jeg ikke, men alle folk blir ved at tale om det.

Igår var Brian og jeg på besøg på Sophias skole.
Der var Science Fair, hendes første.  I følge Malinda havde hun selv fundet på ideen; nemlig at finde ud af hvilken slags eddike lavede de største bobler, når den blev hældt over natron. 
Jeg havde forudsagt hun enten ville ha lavet slim eller en vulkan, men det her var skam rigtig videnskab! 
Mens jeg så hendes bobler havde Brian en lang samtale med et barn som havde undersøgt forskellen mellem at gro planter på jorden og Mars!! Måske en syvårig vil blive i stand til at komme til Mars og finde løsningen deroppe. Men før den slags ideer bliver udtalt, må vi hellere få en præsident, der ikke gør grin med videnskab. Vi håber ikke, at alle de timer i kongressen og de mange modige vidneudsagn er blevet spildt. Selvfølgelig sidder vi nogle timer hver aften med TV, men vi er pensionister; hvad med folk der arbejder; de læser sikkert kun Trumps tweets.
Her er  resultaterne.


Sådan er vi ellers altid klædt på vores gåture.
  Vi har haft koldt vejr, og måtte putte vanter og hat og varm frakke på til vores gåtur nede i den Outlet Mall, hvor vi går en times tid fire gange om ugen. De tog julepynten ned og begyndte på sæsonens tredje eller fjerde udsalg. Mange butikker dernede har forladt stedet; "online sales" har ødelagt den slags. Nyt årti, nye vaner. Vi bruger selv Amazon mere end tidligere, og holder os simpelthen til denne Mall, fordi der er toiletter vi hurtigt kan dukke ind i. Nødvendigt når man er vores alder og det fryser.
Der er stadig et par der prøver at lokke os ind til at købe gaver til Valentines dag.
 Men alt pynten fra julen skal så gemmes væk til næste år.
















Jeg tog Sylvia til biblioteket for at høre en australier blæse i sin didigerdoo, men hun blev hurtigt træt af det og ville ind og bygge med fine plastik klodser. Jeg ved ikke om han også samlede ind til at hjælpe med Australiens brande. De viiste et kort af Australien , ovenpå USA forleden. Vi har stadig bekendte Down Under.