Mærkedage

Mærkedage.

Efterår 1968. Rigmor og Gerda sammen på Grønland. Vi har lige fået telegram (!) om en ny nevø, Kristian; Johannes og Karis søn nummer to.

Her i Alabama også 17. august, 1968 blev Joe Wilkerson født.

Han blev Brian's graduate student og han er en familieven nu.

Udover samme fødselsdag har han har Cuba tilfælles med Kristian, for som sagfører har han ledt forsvar mod en af de værste fra Gutanamo bay.

Og her endnu en 50 årsdag. Marie Louises Thomas fejrer 50, den 18. aug. Her et foto fra Rigmors begravelse, December 2011.

The lazy eye of the Lassen family

What a nice guy, he is.

     Og for at det ikke skal være løgn finder jeg netop ud af fra Bente,  at Matt også har fødselsdag, men altså 21. aug.

Her er hans ryg og I kan igen se Kristian musikeren, med endnu et instrument han kan spille.

Vores hus har også fødseldag, vi flyttede ind i et nybygget hus
 20. August 1979, på Grandmothers birthday, for nu at blive ved. 
Her er en ung mand vi hyrede, ved at male vores deck, Maj 2012.
Intet under det er så sort nu, men i denne uge begyndte jeg at vaske det igen med klor, før Tobias senere skal male det. Vi venter på en række tørre dage til det. Lige nu regner det hver eneste eftermiddag og er frygteligt lummert om morgenen.

Se forskellen mellem de trin jeg vaskede og dem der stadig har en urskov af mikrober groende på overfladen. 

 Det vil ta tid, jeg vaskede den her del af dækket, men må prøve at få mere af det sorte skuret væk.

Men jeg fik da også en ny Nils Holgersen quilt lavet færdig og kopierede en T-shirt til Sophia. Den kostede $34 i butikken. Det kunne jeg ikke forsvare at betale for en t-shirt til en femårig.

Min version

Forretningens version,

Om aftenen under reklamer i nyhederne læser jeg en bog skrevet af et par, som i de sidste fire, fem år har rejst rundt i hele Amerika i en lille flyvemaskine og har dokumenteret en masse godt, der er sket i byer rundt i landet.  Vi håber det blir ved, og at folk kan ignorere, hvad der sker i Washington DC.

Det føltes som lidt af en "breather" at nyhederne i de sidste to dage har koncentreret sig om at fejre Aretha Franklin, Queen of Soul, som døde i torsdags i Detroit.
Vi var i Detroit i efteråret og kørte forbi det MoTown studio hvor hun indspillede masser af plader. Bare et ganske almindeligt lille hus. Hun var også i et studio i Muscle Shoals, Alabama, men det blev nu ikke nævnt.
Og hverken Kofi Annan og Benny Andersen er blevet mindet, endnu da. Jeg tvivler på, udenfor vores lille andedam, at den sidstnævnte er kendt.

OG så må jeg selvfølgelig sende det første vers af Benny Andersen digtet.
For to, tre uger siden købte jeg gennem Arnold Busck bogen i ser her med 100 danske digte oversat til engelsk.
Men jeg skynder mig at udtrykke, at ingen oversættelse kan gi den følelse af danskhed, som lyser ud af 'Svantes lykkelige dag'. Brian nævnede forleden, at jeg havde talt engelsk længere end jeg havde talt dansk, nemlig de 46 år med ham. Jeg syntes da det var en uhyrlig tanke, om end sand nok.

 

 Vi har haft en travl måned, måtte ha Brian's laptop op til Apple for "cleaning of viruses."

Jeg brugte tiden til at fotografere de skønne friser som moderne kunstnere har smykket væggene med  deroppe.

Og ugen er gået med eftermiddags svømning med Sophia og  besøg bagefter i Sylvia' s vuggestue.

Hvor længe det nu varer, at Sophia kan løfte Sylvia, vil tiden vise, men nej, hvor er Sylvia glad for at se Sophia.