Thursday, March 25, 2021

27. marts

27. Marts. 


Den dag var særlig i mit hjem. Mine forældres bryllupsdag.  Mon mine sønner husker vores? 
 Næste år, 2022, håber vi at kunne fejre guldbryllup.Så her er mine forældre med familie og nogle venner 27 Marts 1961 .

 

Fordi arkivaren, Else Bertelsen fra Ulsteds arkiv nævnede Gandrup præstegaard som eventuelt opholdssted for arkivet
( se Facebook 'Jeg er fra Ulsted') begyndte jeg at lede efter et billede, hvor præsten Sander Sørensen vores nabopræst var med. Og ganske rigtigt han var med til sølvbrylluppet, nr. tre fra venstre. Han står klæbet op at en anden nabopræsts kone, fru Sigumfeldt, men det var altså en ret dårlig fotograf der tog billedet. Måske er det derfor min farbror holder fast ved sin kone, min tante Elna. 
Mærkeligt at tænke på, at nu er det kun Johannes og mig selv, i det foto, som lever endnu.

Fast forward til 2007. Det var Veras and Joes bryllup i Birminghams Botanical Gardens. Grunden til, jeg viser det er fordi vi kom sådan til at grine af fotografens bemærkning. Han sagde til Joe, da han stod ved bryllupskagen: "Look Normal!"
og Joe svarede  "How can I, I have never been in this situation before." Det var i sandhed en stor dag for ham. Vera havde været gift tidligere, hendes søn og svigerdatter ventede deres første barn, så Joe blev ægtemand, stedfar og bedstefar 
     samme dag.

 Så lad os gå hurtigt frem til nutiden- i går.

Pigerne havde forårsferie så jeg havde lidt tid med Sylvia- her er ferierne ikke koordineret

 

så Malinda var stadig på arbejde med sin undervisning.

Vi gik over vejen ved Paul's nye kontor 1225

 

 ( hans første hus), hvor  de er ved at rive en gammel skole ned - desværre.

 Jeg hader at man ikke renoverer bygninger. Og hvad vil de bygge der, det er så spørgsmålet.





Sylvia fandt et stykke gammel mur!!

 og begyndte at tegne på fortovet.


Og jeg fandt en gammel stjerne efterladt på et af skolens vinduer.


GOD PAASKE,

 Forhåbentlig overlever vi. Der er fire tornadoer lige nu og sirenen tuder.

 En ramte vores nærmeste shopping center for en time siden. 

Tuesday, March 2, 2021

Fødselsdag

Søndag 28. februar. 

 Der er da noget godt ved at være gammel. Både Brian og jeg har fået begge "prik" af Pfizer vaccinen.

Jeg var ret træt efter stik nr. 2, de næste par dage og Brian opdagede,   at hans ene ankel var gul og blå. Selvfølgelig beskyldte vi vaccinen, men efter Ultrasound og lægebesøg, var dommen, at en muskel var blevet forstrakt under hans gåtur og havde blødt ind i vævet, eller noget i den retning. Intet p.gr.a. vaccinen! Period. Slut. Alt er godt. Ultrasound vil kurere hvadsomhelst!!!!, siger Brian.

Tobias og Malinda venter begge på deres nr. to, Paul fik hans omkring jul, men vi havde for første gang siden sidste Februar en familie fødseldag uden mundbind. Jeg ser at sidste år skrev jeg efter dagen.  "Vi håber at vi ser den næste fødselsdag igen"

 Jeg takker Gud for dette år.

 Brita skrev, at fire af hendes venner er døde, jeg har nu selv fire venner fra min københavnertid, som er døde, men faktisk af andre sygdomme end Covid. Men jeg havde jo planlagt et gensyn med et   par stykker af dem, hvis vi var kommet sidste sommer.  

 Min fødselsdag var lun, let blæst, sol til tider og vi nød at kunne    være udenfor med pigerne og inde med Paul og Tobias, som begge viste fotos fra henholdvis Japans Mt. Fuji og Cheaha ( højeste bjerg     i Alabama) som Tobias nåede på en to-dages camping trip.

 Paul kom både til Tokyo and Kyoto og vi glædede os med Paul over de gamle tempelbygninger og fotos af den fantastiske middag han fik der i Kyoto. Ti - tolv retter; hvis det var mig ville jeg ikke turde spise  al den skønhed.  Paul har nu et set-up med to TV skærme, der ligner malerier, når de ikke er i brug.









RØD


GRØN!!!
 HVID 
                       ( som en møller- det er mel han er dækket af)











Inspireret af japansk mad


I kan vist ikke se buketten af Legoblomster??





 Jeg fik af jer så mange blomsterhilsner her til fødseldagen, hvor dejligt at dele blomster med jer.

 I kan se min egen buket af påskeliljer i en af Johannes keramik kunst stykker, som Brian satte et flag i søndag morgen. Og han gav mig en bog jeg er helt vild med: 'Weatherland, writers and artists under English skies'. Forfatteren Alexandra Harris går helt tilbage til middelalderen og har fundet i hundredevis af vejr beskrivelser fra  både bibel og almanakker op til nutidens berømte forfattere. 

 Jeg fik også ' Turner's Switzerland', så nu kan I gætte at før vi kommer hjem til Danmark næste gang tar vi lige et smut til Svejts!!!.  

" Move over Andersen we are now concentrating on Turner."

 Nej, Weimar og alle de danske H.C Andersens steder skal stadig besøges. Tobias gav os en lille på mindelse om Weimar i hans

 gave: Et Goethe barometer. Se svanen.  

 Jeg viste Sylvias klasse en anden dansk fugl, storken, da jeg mødte dem via Zoom for to uger siden. Vi sang skam en fødseldagssang på dansk,- jeg sang den- og de så en statue af den lille havfrue.  Og de lærte farverne på dansk efter jeg havde sunget "Se min kjole".

 Jeg prøvede at finde billeder af et postbud og en jæger og en møller-  med blandet held. Men de lærte da 'blå, rød, lyserød og grøn'. Gå igennem en side af en dansk avis og tæl hvor mange 'ø-er' og 'æ'-er '  og 'å-er' der er, og alle jeres adresser som gir min post dame   "a fit", og min Google phone har dem ikke ikke så vidt jeg ved.

 Så igen, jeg tænker meget på jer i Danmark; nu lader det til I har    haft det lige så slemt som her m.h.t nedlukning og ikke at kunne se venner og familie. Vi håber at til næste jul kan vi begynde at ånde  helt frit.

 Alt godt- Igen tak for hilsner, tekster og Kari og Johs for opringning.