Tuesday, March 2, 2021

Fødselsdag

Søndag 28. februar. 

 Der er da noget godt ved at være gammel. Både Brian og jeg har fået begge "prik" af Pfizer vaccinen.

Jeg var ret træt efter stik nr. 2, de næste par dage og Brian opdagede,   at hans ene ankel var gul og blå. Selvfølgelig beskyldte vi vaccinen, men efter Ultrasound og lægebesøg, var dommen, at en muskel var blevet forstrakt under hans gåtur og havde blødt ind i vævet, eller noget i den retning. Intet p.gr.a. vaccinen! Period. Slut. Alt er godt. Ultrasound vil kurere hvadsomhelst!!!!, siger Brian.

Tobias og Malinda venter begge på deres nr. to, Paul fik hans omkring jul, men vi havde for første gang siden sidste Februar en familie fødseldag uden mundbind. Jeg ser at sidste år skrev jeg efter dagen.  "Vi håber at vi ser den næste fødselsdag igen"

 Jeg takker Gud for dette år.

 Brita skrev, at fire af hendes venner er døde, jeg har nu selv fire venner fra min københavnertid, som er døde, men faktisk af andre sygdomme end Covid. Men jeg havde jo planlagt et gensyn med et   par stykker af dem, hvis vi var kommet sidste sommer.  

 Min fødselsdag var lun, let blæst, sol til tider og vi nød at kunne    være udenfor med pigerne og inde med Paul og Tobias, som begge viste fotos fra henholdvis Japans Mt. Fuji og Cheaha ( højeste bjerg     i Alabama) som Tobias nåede på en to-dages camping trip.

 Paul kom både til Tokyo and Kyoto og vi glædede os med Paul over de gamle tempelbygninger og fotos af den fantastiske middag han fik der i Kyoto. Ti - tolv retter; hvis det var mig ville jeg ikke turde spise  al den skønhed.  Paul har nu et set-up med to TV skærme, der ligner malerier, når de ikke er i brug.









RØD


GRØN!!!
 HVID 
                       ( som en møller- det er mel han er dækket af)











Inspireret af japansk mad


I kan vist ikke se buketten af Legoblomster??





 Jeg fik af jer så mange blomsterhilsner her til fødseldagen, hvor dejligt at dele blomster med jer.

 I kan se min egen buket af påskeliljer i en af Johannes keramik kunst stykker, som Brian satte et flag i søndag morgen. Og han gav mig en bog jeg er helt vild med: 'Weatherland, writers and artists under English skies'. Forfatteren Alexandra Harris går helt tilbage til middelalderen og har fundet i hundredevis af vejr beskrivelser fra  både bibel og almanakker op til nutidens berømte forfattere. 

 Jeg fik også ' Turner's Switzerland', så nu kan I gætte at før vi kommer hjem til Danmark næste gang tar vi lige et smut til Svejts!!!.  

" Move over Andersen we are now concentrating on Turner."

 Nej, Weimar og alle de danske H.C Andersens steder skal stadig besøges. Tobias gav os en lille på mindelse om Weimar i hans

 gave: Et Goethe barometer. Se svanen.  

 Jeg viste Sylvias klasse en anden dansk fugl, storken, da jeg mødte dem via Zoom for to uger siden. Vi sang skam en fødseldagssang på dansk,- jeg sang den- og de så en statue af den lille havfrue.  Og de lærte farverne på dansk efter jeg havde sunget "Se min kjole".

 Jeg prøvede at finde billeder af et postbud og en jæger og en møller-  med blandet held. Men de lærte da 'blå, rød, lyserød og grøn'. Gå igennem en side af en dansk avis og tæl hvor mange 'ø-er' og 'æ'-er '  og 'å-er' der er, og alle jeres adresser som gir min post dame   "a fit", og min Google phone har dem ikke ikke så vidt jeg ved.

 Så igen, jeg tænker meget på jer i Danmark; nu lader det til I har    haft det lige så slemt som her m.h.t nedlukning og ikke at kunne se venner og familie. Vi håber at til næste jul kan vi begynde at ånde  helt frit.

 Alt godt- Igen tak for hilsner, tekster og Kari og Johs for opringning.

 

 

No comments:

Post a Comment