Ejby

Ejby , Fyn - 1969-72. 

 

Først boede jeg i et hus i Nygade i  Ejby.

 

Men jeg skulle fyre med kul. 

                                            Og kullene skulle hentes hos en enke, som havde en voksen søn.

                        Hun var sikker på, at jeg lige var pigen til den søn.

 

                                Jeg blev træt af at fyre med kul, hver morgen om vinteren;

 

                               og alligevel komme hjem til en ovn, hvor ilden var gået ud.

 

                                 Og al den aske og støv i huset.

                                         Jeg har stadig lampen og sofaen. 

                                        Der hører en lang historie til sofaen , men den får I senere. 

                                                  Tænk at tjene penge nok til at kunne købe 

                                                  danske arkitekttegnede møbler.

                                                 Der var en skøn møbelforretning i Odense.

                                                 Sengen byggede jeg selv af krydsfiner plader.

Jeg havde allerede i København arvet det runde spisebord, 
 og en gammel kommode og er spejl.
Jeg lavede lampen selv af en fin blå glasflaske.
  Stolene var fra Barners Kollegium, de blev købt,
da de holdt op med at servere morgenmad.
  De var grå -
 jeg malede dem sorte.

Jeg har stadig bordet og stolene her i vores hjem.
 

Arkitekt lampe, en tomatrød en anden grå, jeg har dem stadig.

 Bogreolerne blev vidst i garagen i Woodstock,

 da vi rejste fra England  i Oktober 1974.

.                                  Men alle bøgerne kom med, mellem andre den store ordbog

                                   over det danske sprog. 

                                   Et sprog som hver dag forandrer sig; 

                                   nu er jeg begyndt med gul marker at sætte streg igennem alle de nye ord

                                  som fylder week-end avisen som Klaus sender mig..

 Mere om dette senere.

 Ville bare lige sige, at nu er jeg færdig med at scanne alle de breve, som jeg skrev

 til Brian i årene 1965-72,

                        og lykke da jeg fandt fire fotos i et af dem. 

De her fire af lejligheden

ovenpå skolen i Ejby.

 Nogle af jer husker den nok.

Jeg husker en morgen, hvor jeg ikke hørte vækkeuret, 

men blev vækket af skolens første klokke.

 Nej, hvor jeg skyndte mig at blive klædt på, og jeg nåede derover til at begynde klassen.

Vi takker gud, at vi hverken har oplevet tornadoer, eller hurricane, 

og vi tænker på folk i Californien.

Ikke bare mister de der hus og biler, også alle deres minder.

Fordi de træner fængselfanger til at blive brandmænd, 

og fordi de alle har covid-  nu, er det ganske svært derovre.

 Og vi har en regering der nu har lukket øjne til klimakrisen i årevis.