Anzac Day

25. April 2020.

I morges i radioen meddelte de, at det i dag var Anzac day.
Men at den ikke ville blive fejret.
Jeg ved ikke, hvor meget nutidens danskere forbinder med denne dag; jeg kan kun sige, at før Brian og jeg tog til Australien i 1989 vidste jeg vist kun, at der var kænguruer i Australien, og at det var en del af The British Commonwealth. Hvorfor jeg aldrig havde lært noget om Australien i Danmark, ved jeg ikke. Vi fejrede ANZAC day i Darwin 25. April 1989, med mange taler og optog, og te, sandwicher og kager.
Nu om dage, efter over 50 års globale rejser er jeg sikkert på danskerne ved noget mere om verden, men sikkert ikke, hvor meget denne dato betyder i Australien og New Zealand. Vi var i Tyrkiet og i Gallipoli i 2014, og så hvor soldater fra Australien og New Zealand blev slagtet af tyrkerne. Vi så også stedet, hvor Brian's fars skib blev sænket af en torpedo. Han lå i vandet en hel nat og hans tidligere sorte hår var nu hvidt, og han var kun sidst i 20erne.

Nå, det var så en lille pause til "memory land" i stedet for det daglige, hvor nyhederne blir værre og værre som dagene går.
I går aftes skrev jeg i min lille bog, at 50,000 var døde her i USA af virussen, her til middag allerede 53,000. New Yorks guvenør blir ved at fortælle os, at det er tal på mennesker, der er døde. Det er ufatteligt, men i 1914-1918 var tallene jo endnu større. Det var også ufatteligt, men de følte det jo først, når deres kære ikke kom hjem.
Her i Alabama er der nu "kun" 217 dødsfald, men forleden blev det sagt, at fængsler og alderdomshjem, stadig ikke er blevet "testet" og der blir sikkert mange flere i dagene, der kommer.

Men lidt nyt her fra bjerget.
Dagen efter påske kunne vi ikke køre ud. Der var tre træer, der faldet hen over vejen; ikke, at vi kører meget ud. Men jeg kom da ud for at save træer. Dagen efter kommer Paul i en ny flot bil og siger han vil gi os sin gamle (den er kun ni år gammel) Det var da fantastisk.
Men jeg har haft for travlt til at begynde at køre den, så her idag var batteriet gået fladt. Jeg har nemlig måttet til tandlæge, nåede lige at få fat i vores gode tandlæge torsdag, og var tilbage hos ham mandagen derefter; de eneste to dage han har åbent nu. Han og hans assistent var klædt ud i masker og hat og kittel og jeg selv fik et stykke gummi over munden. Hvordan han kunne bore i munden, er et under; det var et stort hul i tanden og jeg har lidt af tandpine i  over en uges tid. Så jeg måtte jo ha medicin. Vi har drive-in apotek, men da jeg nu var nede ved supermarkedet tog jeg chancen og gik indenfor og fik Brians specielle brød og nogle flere varer, med min maske på. Men det er da umuligt at holde afstand fra damen ved kassen, og hun havde ikke maske på, så hvem ved. Jeg kaldte det min Russian Roulette dag. Det er umuligt at vide, om man er blevet smittet, så det er derfor, vi blir inde.

Så her er der nogle tyrkere der genopliver kampen

Australian and New Zealand Army Corps ( ANZAC) hvor de landede 25. April 1915

Mindesmærker for alle der døde

Fra Gallipoli

Model af skibe der satte soldater i land, men de blev skudt ned ligeså hurtigt som de landede.

Engelske grave der i Tyrkiet

Soldaterne skulle kravle op af denne skrænt og tyrkerne stod deroppe og fyrede med kanoner

Seks fods afstand.

Alle mine varer blir båret ind

Og vasket godt 

 

Vi kan stadig få frugt og grønt, men nu er svinekøds fabrikkernes arbejdere blevet syge. Så hvem ved om man stadig kan få kød.

Værsågod , du kan bore i mind tand nu.

Tobias fik fat i en flaske rom, så jeg kunne give tandlægen og hans assistenter en romkage.

Pauls nye bil

Tak for gaven Paul.
Vi er stadig lidt betuttede over den bil vi nu har fået.

 En lidt anden strand, end den i Tyrkiet, men stadig en "battleground".

 Det er forresten VORES, Neptune Beach.

Vi håber til juli, at vi kan køre ned til Florida,  i vores nye bil, og at det e vil blive Ok at gå på stranden.

Lige nu tror en masse det er Ok, men det er vi er ikke så sikre på.

Men sjovt at se "VORES" strand på TV

Hver gang vi har tornado ryger der nogle træer.

 

Og her er Sophia med den nyfødte Sylvia , for tre år siden.

 Det er så hyggeligt at få besøg af Tobias, og sommetider også af hans nye girlfriend. Og Paul kom idag for at prøve at starte vores nye bil og ta fødselsdagsgaver med hjem til Sylvia, som blir tre på tirsdag. Vi skal ha en Zoom fødselsdag har han bestemt og fik min Zoom installeret. Så vi har travlt!!!!! har ikke fået alle varerne desinficeret endnu; hvor dejligt at tale med vores sønner - selv på seks fods afstand.