Så mange billeder så lidt plads... men I får dem alligevel

Fødselsdag, og tur til Chicago og Detroit.

Det kan se ud som om vi aldrig er hjemme, men her er bevis. Brian har travlt hver morgen på sin computer. Men vi er vist blevet meget glade for at komme afsted. Jeg skulle til Chicago for at få mit pas fornyet, og da vi havde flybilletter, der ikke blev brugt på grund af Irma, tog vi afsted til Chicago 9. Oktober.

Til fødselsdagen havde Malinda og Paul sat alle Sophias dukker og legetøj ud, så børnene gik rundt og fandt, hvad de havde lyst til. Jeg sagde til Paul, at han ku åbne et Daycare center, der var børn i alle aldre den dag. Jeg havde fundet en uniform til Sophias dukke. Jeg sender en webadresse så I kan læse om Malinda i artiklen Risk takers. 

Lille Sylvia holder Malindas bedstefar selskab. Han mistede sin kone for en måned siden og Sylvia er meget stille og yndig.

Sophia og hendes legekammerat Houston.

The Facepainter var mægtig god.

En lidt bekymret Superman

Her er vi vi ved at lande i verdens største lufthavn O'Hara, Chicago. Den højeste bygning minder os lidt om Superman. Det er i denne bygning Danmark har sit handelssekretariat. Og hvor jeg skulle ha passet fornyet, på 39. etage

Der var en masse "trade commision" danske mænd, som kom væltende ind sammen med os i det lillebitte værelse, hvor jeg fik passet fornyet, men pigen jeg talte med var fra Sønderborg og hun  havde haft en bedstefar fra Dybbøl som hed Jens Jensen. Hvor sært efter vi dagen før havde besøgt NorthWestern University, hvor der var en Shakespeare garden lavet af Brita's grandonkel, også Jens Jensen og også fra Dybbøl. 

Jens Jensens Shakespeare have

 

Lidt halvkoldt i Chicago.

NorthWestern University har masser af moderne bygninger, og ligger lige ud til Lake Michigan

Og skønne planter mellem bygningerne

Skulptur på University of Chicago, som vi besøgte dagen før.

"NO COMMENT"

Men efter en sommer, hvor vi rejste i en gal diktators fodspor i Tyskland, kan vi ikke lade være at tænke, at vi nu har to "madmen" i verden. Her under universitetet i Chicago blev verden forvandlet dengang. 

Efter middag i en dejlig Thai restaurant i nærheden af vores hotel tog vi afsted med Amtrak tog til Detroit. 
Hvorfor?
For nogle år siden så vi en nyhedsudsendelse om det berømte Breugel maleri  i Detroits Kunst museum, som der var tale om at sælge fordi Detroit var ved at gå fallit, lovede vi hinanden at vi måtte op og se det før det forsvandt fra Amerika.
 Heldigvis er byen ved at komme på fode igen , og Craig vores chauffør fra hotellet, hvor vi måske ikke 100% for engang var Detroit den tredjestørste by i Amerika, fordi Ford jo begyndte at bygge sine biler her. Vi så den første Ford fabrik som næsten var faldet sammen indtil nogle af byens indbyggere begyndte at få fabrikken restaureret. Også vores hotel var  begyndt pa den måde. Fire gamle en familie huse blev reddet fra forfald og fungerer nu som et fint historiske hotel. Med bryllupper næsten hver week-end.Vi nød virkelig vores to dage i Detroit.

Ikke helt så godt som Europæiske tog, men OK.

Sådan så det meste af Detroit ud for et par år siden

Et  "stuffed animal house" som godt nok brændte.

En del af Detroit Heidelberg projekt.

To huse og en hel musik industri begyndte her: "Motown" 

Og her er vi så på DIA, Detroit Institute of Art 

med den berømte Detroit Industry Fresco

Ford fik Diego Riviera til at komme og male frescoen og han og Frida Kahlo var her i fem måneder i 1932.

Det er ikke juleaften, men et barn der blir vaccineret. Husk Roosevelt havde lige fået polio .

Og her er så maleriet vi kom herop for at se. 

Malet som en slags oprør mod Spansk overgreb på Flamsk kultur.

Og "hjemme" på hotellet var der også lidt af en dans for at undgå regnen; to brylupper den lørdag vi tog afsted.

Inside a cosy hotel

Outside-  ready for a new life

Et af de gamle huse, hvor der nu er fire fem hotelværelser

Og Craig, vores chauffør som tog os på en gratis tur af Detroit

Vi besøgte Fords første fabrik

Henry Fords tegnestue.

Den første Model A var rød.

Branddør, når rebet brænder,ruller døren og lukker resten af salen

Her var vi et par timer.

En keramik maske min kollega engang lavede; hænger ved siden af vores plakat af Breugels billede

Den plakat hænger udenfor vores WC i gangen; efter vores tur  har den fået fornyet mening.

 

Bruden er i sort og uden slør eller tørklæde.

'Uncle Bias' er meget tålmodig.

Og så fik vi da endelig en rigtig familie eftermiddag heroppe; 

og Sylvia har det yndigste smil.

Paul er i den anden stue for at hjælpe Brian med vores Apple TV.