Wednesday, February 10, 2016

tid til ???

10. Februar, 2016.
Er det mon sådan for alle mine jævnaldrene, at lige nu er det en stille tid? Og at man alligevel ikke får lavet alt det, som man har planlagt, med al denne tid???
For familier med børn er det  Fastelavn og Valentine og vinterferie, der optager, vil jeg tro. Men vi har også dagene fyldt. Med lægebesøg, øjenlæge og tandlæge, og nu dagbog over det vi spiser; for Brian også med gåture, for mig med at svømme og sy og det allerbedste: besøg af Sophia.
Jeg blev færdig med mit photokursus, men i næste uge begynder jeg på et nyt, og senere kan jeg ta undervisning i Photoshop og/eller Lightroom fra Adobe. Jeg håber jeg kan finde ud af det. Lige nu er det Facebook, som irriterer, siden jeg tilsyneladende "have been hacked". En veninde ringede og sagde, at min Facebookside fortalte hende at  hun havde vundet $80.000. Jeg ku fortælle, at det ikke var mig, der havde skrevet det. Jeg har stadig svært ved at finde ud af det hele på min computer.
Jeg synes heller ikke jeg er blevet bedre med mit fotografiapparat; snarere værre, fordi jeg egentligt ikke har tid til at eksperimentere.  Fra 25.-28. Februar skal jeg på "retreat", og istedet for at sidde og sy, tror jeg jeg vil ud i skoven og ned til floden omkring den højskole hvor det foregår og tage billeder med forskelligt lys og linse osv. Og så vil jeg være klar til de næste photokurser, som er Brian's fødseldagsgave til mig. 
Han fik også allerede sin. ( Selvom hans først er i Juli) Vi faldt over en butik, der ligget ved siden af vores Thai restaurant i 20 år og vi har aldrig set den eller været derinde.
Der var en vejrhane på udsalg og Brian har altid ønsket en på taget, så vi købte den og fik ovenikøbet 15% rabat fordi februar er min fødseldagsmåned. De sender mig kort fra alle forskellige butikker med rabat, hvis man køber noget -  ti gange så dyrt. 
Så nu har vi sat et flag ud i en urtepot for at se om vejrhanen svinger i den rigtige retning.
 Og vejrhanen er en gås på vej enten nordpå eller sydpå regner jeg med; jeg tænker på den fra Selma Lagerløfs ' Nils Holgersen'.
 Og så er alle mine juleroser kommet i fuldt flor. Her hedder de "lenten roser" og det passer jo bedre. Der er også påskeliljer oppe, jeg vil helst ikke plukke dem, for de står og lyser i det brune, ud over klippeskrænten som jeg fik ryddet i september sidste år.

Og så går vores tid selvfølgelig med daglig underholdning på TV om valgkampen.  Men det får I sikkert nok af fra journalister sendt herover fra TV, radio og aviser.


Vores nymalede hus skinner bagved.

Forklæde syet af linned. Baggrunden er en quilt fra 30 erne; stoffet  i de små firkanter er vidunderligt.

En quilt, jeg begyndte på ved vores retreat i februar 2015, fik den færdig i går aftes. Den beholder jeg selv.

Mit Photocourse - det hele "on-line " med såkaldt "Webinar" to gange om ugen


Nok af røde bær til fuglene.

Smukke "lenten roses"
Nordvest vind, vi har haft mange grader frost de sidste mange nætter.

Vores nye vejrhane peger mod nordvest, hvor vinden kommer fra.






No comments:

Post a Comment