Thursday, July 16, 2015

Efter Florida.

Hjemme igen. Denne gang virkelig hjemme igen med alt hvad det indebærer.
Her er den første uge hjemme igen.
Søndag 12 Juli. Efter overnatning på Microhotel i Ozark, Alabama nåede vi hjem ved 1 tiden og tog direkte til Surin Thai,vores stamcafe/restaurant og fik vores Thai måltid. Så ta bagagen ud og derefter til Publix ( vores supermarket) for at købe  ind til de næste par dage.
Mandag 13 Juli: Op kl 4:30 for at være nede på blodbanken når den åbner kl 5:30 ( så vi ikke  står i kø mellem alle de andre patienter)  Vi skal begge til votes familie læge på fredag.
Morgenmad, så afsted igen for at aflevere den lejede Toyota til Hertz. Vores gamle (1998 Honda) kan klare det daglige herhjemme, men en tur til Florida ville  sikkert gøre det af med den.
Stop ved postkontoret på vejen hjem ( vi standser altid vores post  når vi er væk mere end et par dage) Derefter til Quiltmøde, men jeg blev der kun en time, har ikke været der i flere måneder, men mødte Malinda som afleverede Sophia til sin mor, som er meget aktiv i vores Guild
Fik brev fra Birgitte, at hendes mor Grethe Høgh var død. Hun var en del af vores barndom i Ulsted, og hun og Peder var med til vores bryllup i Rendsborg. Johannes sagde han ville ta op til bisættelsen. Man føler sig langt væk når der er nyheder om dødsfald.
Tirsdag 14 Juli: Begyndte at vaske, og blive vant til varmen herhjemme uden Air Conditioning. Det var Florida temperaturer
( 97 F/37C), men der havde vi stranden og svømmebassin og A/C på værelset. Her har vi kun vifter og godt nok AC i kælderen.
Hentede  Sophia i Daycare, fik besøgt vores slipcover lady som fortalte Sophia om alle sine oldebørn, selvom Sophia var mere interesseret i damens hund, som havde fået lov til at være indenfor p.gr.a heden. Derefter til Irondale bibliotek, hvor det er  koldt og de har både puslespil og papir og filtpenne.
Sophia ville ha dem alle med hjem, det ku ikke gå, sagde jeg, men det lykkedes hende at slippe ud med en brun pen. 
 Om aftenen var der stærke tordenvejrsbyger, og Brian og jeg gik ned og ventede i kælderen til uvejret var forbi. 130.000 huse var uden strøm efter det uvejr og så i denne varme. Mange flyttede til hoteller og måtte smide mad ud, da de sidste først fik strøm igen her torsdag aften.Vi var heldige denne gang, og har altså en generator for når strømmen går.
Onsdag 15 juli: Til læge sammen med Brian. Det var til hans ryglæge. På grund af speciel medicin havde han det bedre den morgen, men hans læge tror nu, at vi må begynde at tænke på en ryghvirveloperation. Den slags er ikke risikofri, men ugen i Florida hvor Brian knap kunne gå var heller ikke sjov.
 Jeg nåede til Publix før frokost. Onsdag er min dag til at gå i supermarkedet, fordi jeg får 5% rabat som pensionist, og vi måtte ha mere mad. Svært efter 3 måneder, hvor jeg knapt har lavet mad, at få begyndt igen. Jeg klager ikke. Fik begyndt på ny bog, en om T.E. Lawrences ungdom, og vi blev færdige med vores audio bog om Queen Victoria. Vi er stadig halvt i England.
Torsdag 16 Juli: Op kl 3:30 for at køre Paul, Malinda og Sophia til lufthavnen, da de skulle til en Foreign Language konference i Denver, Colorado. Paul kunne så se de lokale nyheder om den unge mand som skød alle syv mennesker i en biograf der for to år siden. Han blev erklæret skyldig. Svært at skulle bestemme, at han ikke var sindsyg. Hvad der er sindsygt er, hvor let det er at købe et skydevåben her. Både på vejen til Florida og tilbage, blev der reklameret med Gun Shows, hver weekend. Jeg kørte, fordi Brian var syg, så jeg fik ikke taget fotos af disse kæmpeplakater.
Fik slået plænerne idag efter først at have hentet benzin og en flaske specielle enzymer til at behandle den med, til traktoren.
Imorgen tidligt udenfor før det blir for varmt. For at rive alt græsset sammen. Men først ned til Pauls for at lukke de tre hunde ud og gi dem vand og hundemad.
Vores skønne Neptune Beach


Hoteller og condos lidt længere nede på Jacksonville Beach

Rejebåd kl 7 om morgenen

Under Brians terapi i svømmebassinet fandt han en fejl!

Se fejlen?


The Seahorse Ocean Front Inn. Vores "sommerhus" siden 1983

Solopgang

Store skibe på vej ind til St Johns River

Køer udenfor vores vindue i motellet i Ozark. Ikke så mange som i 2011, hvor jeg fotograferede en masse køer der, til mine silketryk

Ozark Microhotel

Brian med ti pund vægte på hvert ben for at trække ryghvirvlerne fra hinanden

Horseshoecrab på stranden. Dens blod er blåt på grund af kobber.

Rona, independent bookseller. The Bookmark, Neptune Beach.
 Hun talte om den nye bog " Go Set a Watchman," og der var en forfatter også, der talte om sin bog om pirater.

Folk der kom til the Booksigning

Saturday, June 27, 2015

Ør i hovedet af de mange indtryk.

Prøv at læse en bog, når du sover et nyt sted hver nat. Men her er de tre bøger jeg har moret mig med i de tre sidste måneder:


Denne om Cuba's kulturliv.



Denne, som jeg bestilte i Danmark, da vi bestilte vores foredrags rejse på QMII om "The Cambridge Five"og Alan Turings rolle i løsningen af Enigma koderne.
Og denne om fire søstre som blev en del af Englands
 kulturelle liv: en som blev mor til Rudyard Kipling, en anden gift med Burne Jones, William Morris partner, og den tredje mor til Primeminister Baldwin og den fjerde som jeg endnu ikke er kommet igang med.
Den første computer som Alan Turing hjalp med.
Statue af Alan Turing, Bletchley park museum.
 Model af Sherlock Holmes i Dartmoor Museum.
Alle de bøger som gjorde Agatha Christie superrig.
Vinduet i Newtons soveværelse.
Newtons berømte æbletræ.

På vores tur gennem det sydlige England og Cornwall havde Brian planlagt en slags opdagelsesrejse af Englands store,  i politik, videnskab og litteratur.
Så mens vi var vi Cambridge tog vi ture til Newtons hus, Pepy's bibliotek og Sutton Hoo. (Englands vikingskib fund) m.m.m
Vi tog videre til Agatha Christie og Daphne du Mauriers hjem,og til Dartmoor, hvor Conan Doyle fik ideen til Hound of the Baskerville. Videre til Hardys, Kiplings, and T.E.Lawrence's huse, og til sidst, før London, William Morris hus, The Red House. 
Britain's National Trust er en fantastisk institution  med frivillige pensionister med akademisk baggrund i de fleste tilfælde. Vi har nu det næste halve år til at læse de bøger vi - selvfølgelig- ikke kunne lade være med at ta hjem.
 Skt. Hans kom og gik mens vi var midt i at pakke ud, så nu er vi igen på vej til lange aftener med tid og bøger til at genleve de mange oplevelser vi har haft.

Gerda med en "smuggler".

Rudyard Kiplings hus.

En William Morris sofa.

Et af hans mønstre.

Model af T.E. Lawrence.

Et fortryllende sted.Vi gik en kilometer gennem bøgeskove.

Hardys fødehjem.

 T.E. Lawrences lillebitte hytte.

Agatha Christies summerhjem, Greenacres , near Torquay.



Sunday, May 31, 2015

To uger senere

Så,er vi ved den Britiske såkaldte Riviera,nemlig Torquay.
Vi sidder og venter på at Agathe Christies hjem Greenacres åbner så vi kanbestille parkering derude. Vi er ved stranden men det regner og er koldt så hellere sidde i en varm bil end være på et tog og båd ud til huset.
Vi var i Cambridge en uge og derefter Bath fire dage.I ca,bridge endte vi op to nætter i Peterhouse College guestroom med et badekar der fik Brian tilat tænke på Marats død,og ja,ingen tv sa vi fik fortalt af andre at de havde set devtre Cunard skibe fejre 175 års jubilæum i Liverpool. Der er så mange jubilæer her,vi var i Lacock Abbey hvor Fox Talbot opfandt fotografering.
Jeg hørte enmor spørge sin lille søn om hvad Fox Talbot havde opfundet og han sagde telefonen. Det var et rimeligtbsvar siden alle nu bruger deres telefon til at snuppe billeder med.
Den ældste bygning dr var fra 1500!tallet. Nej hvor var det en dejlig gård.Jeg tar de fleste fotos med mit apparat istedet for billeder med I pad. Men her er så lige nogle af dem jeg harvtaget med tabletten.
Næste gang jeg tjekker ind vil vi nok være hjemme i Alabama igen. 

Friday, May 22, 2015

Cambridge,England- undskyld UK

Her er hotel værelset  i Cambridge.
Bletchley Park hvor Enigma cifrene blev løst
En af de mange Enigma maskiner

Udstillingen af fyrrernes England
Skal snart hænge hjemme i min kælder



Turings kontor Bletchley Park

Der er så mange kastanje træer her i Cambridge
Andre fotos fra rejsen over Atlanten
champagne da vi kom ombord!