Sunday, August 18, 2019

Ingen billeder

Hvid og sort blog denne gang.

 Jeg har fotos på min telefon, men det tar lidt lang tid at få dem sat ind her på min blog, fordi det ikke er en I–phone.
 Jeg siger altid jeg vil se at få børnene til at vise mig, hvordan jeg kan gøre det med min google phone, men det går slag i slag når de er heroppe.
De var her i går, og vi nød frokost sammen. Paul bringer altid en flaske vin. Idag skal han for anden gang i sommer til Europa, denne gang til stor verdenskonference i Lisabon. 
Sophia legede med at fylde en gummihandske med vand og jeg kunne fortælle, at den eneste gang jeg blev sat i skammekrogen i min børneskole, Ulsted skole ( fra 1. klasse til femte) var da jeg hængte en kødfarvet handske fyldt med vand fra vores første sal klasseværelse og ned til klasseværelset nedenunder.
Jeg syntes det var vældig sjovt, at jeg kunne vinke til dem dernede.
Hvor læreren var, da det skete ved jeg ikke, men jeg kom ned at sidde i et mørkt rum i en time, og Lærer Pihl, skolelederen, som også var kordegn og familieven måtte fortælle far og mor om min uartighed.
Det varede kun et øjeblik, så var Sophia oppe ovenpå for at sende vandhandsken ned, den brækkede ikke engang.
Senere fyldte vi gas i balloner med eddike og natron, og følte slet ikke varmen, mens jeg og de to små piger rendte rundt udenfor.
Men Brian sagde senere at vi havde haft over 100 grader ( tæt på 40 grader)
 For 7 år siden 2012, da vi sidst havde den høje varme, havde vi ikke airconditioning, med sad bare udenfor med store parasoler og en kæmpevifte.

Der er mange årstal, som folk henleder til i disse dage. 
Woodstock for 50 år siden.  Jeg var stadig i Danmark, men senere flyttede jeg til Woodstock, England da vi blev gift. ( udenfor Oxford, Churchills fødested)
 Tianeamon Square for 30 år siden. Nu er det HongKong; tænk hvor er de stærke, de der blir ved med at lave protester.
Vi var i Darwin, Australien, og en kæmpe sending bark malerier fra  Northern Territory, var allerde pakket for at gå til Peking.
Men nu ville museumsdirektøren ikke sende dem dertil, så vi fik dem sendt her til Birmingham til vores internationale festival der fejrede Australien det år.

Og så var jeg sikker på, at huset her fyldte 40 år her i august.
Jeg gik op og hentede fotoalbum frem, og så viste det sig, at vi flyttede herop august 2018.  Så 41, og Kristian Lassen blev 51,  det betyder ikke så meget med de runde tal. Forsinket tilykke.
Men for at det ikke skal være løgn Alabama blev en stat i 1819 for 200 år siden. Næste gang jeg sender et rigtigt brev sætter jeg et frimærke med det årstal på. Ellers er det ikke rigtig blevet fejret.
Aug 2012. B.A.C
( Before Air Conditioning)

Den kom flyvende fra en eller anden fødselsdag i nabolaget.
 Det får en til at tænke lidt.

Vi længes stadig efter stranden.

Vi er allerede begyndt at planlægge vores H.C. Andersen erindrings tur næste år
Og det er jo mærkeligt, at hans lille havfrue stadig får folk til at trække i kostume osv.
Men i dette tilfælde ganske vist til glæde for en Down Syndrome pige tror jeg.
Og her er jeg med min mor og dukke, April 1952, hvor hun havde fødselsdag ( altid roser fra far) og jeg begyndte første klasse.

Sophia begynder sin første klasse i morgen.




Sunday, July 21, 2019

hjemme igen fra stranden.

Hjemme igen efter tre ugers strandtur til Neptune Beach, Florida. Tobias kørte derned på en dag, men vi er ikke unge længere, så vi tog flere dage med at komme hjem via Jekyll Island og Atlanta. Men til trods for Brians 82 gik vi hver dag ca. 4 miles langs den skønne strand, og jeg cyklede også hver morgen ca 6 km.


Min lejede cykel hviler på livredderens tårn
Ronas The Bookmark er en oase .

Og hun får alle børnene til at læse.
Og prøvede at få os ældre til at læse denne kolos.

Tobias og venner på "vores"værelse.
( Nr 2 på anden sal fra venstre- et kæmpe værelse)
Fra venstre: Jake, Kahla, MaryJane, Brian og Tobias
Udsigt fra 7.sal
Prøver altid at fotografere fyrværkeri- det her det bedste af ti fotos!
Folk er lidt vilde  den 4. Juli.





Ugen efter fejrede vi Tobias - in absentia- ( han var tilbage i Birmingham) ved at gå på fin restaurant, som drives af en af Brian's venner, en fyr fra Irland.
"Time to dress up" for en gangs skyld
Brian vidste det var en dyrt sted- på størrelsen af suppen

Vi ser crazy folk på stranden, her en havfrue!
Men de fleste nyder en strandtur med deres hund.

Så tog vi med færge over St.Johns river, på vej op til Georgia og Jekyll Island.

Der spilles stadigvæk kroket pa plænen
Spisestuen hvor alle de rige spiste middag
Jekyll Island er fredet som en timekapsel fra dengang  i begyndelsen af sidste århundrede da New York millionærer kom og nød varmen her om vinteren.

På St Simons Island forhindrede englændere at Spanien erobrede Georgia.
Men det jo et syn som dette af havet en morgenstund, der trækker,  det og alle minderne. Vi har været hernede i over 30 år.

Monday, June 17, 2019

Mest tæpper.

QuiltFest June 14 - 15.
 Jeg foreslår at I går ind på Facebook og se nogle fotos fra vores store udstilling. Birmingham Quilters Guild.
Der var over 300 quilte; et stort job at få dem alle hængt op og to dage senere, taget ned.
Jeg havde travlt med både at hjælpe lidt og også gå rundt med nogle venner og fik fellow quiltere til at vise mig deres quilte og forklare mine til andre.
Jeg vinder aldrig noget, men det er alligevel sjovt at vise noget af det jeg laver. Jeg var især glad for at vise den lille dukkeseng frem og også den quilt jeg lavede af mine farvede bomuldstoffer. Desværre blev den sidste hængt så lavt at ingen ku læse det jeg havde skrevet om hver farve.
En af Birminghams personligheder; hun tar rundt til biblioteker og er "storyteller." Hun kom og jeg fik en chance til at fortælle hende om de quilte, vi lavede sidste sommer om børnebøger. Alle der ser min quilt får historien om Nils Holgersens Vidunderlige Rejse; så jeg følte mig som lidt af en missionær for Skandinavien.

Her er min første Nils Holgersen quilt; jeg lavede en nummer to for Bente lidt senere på året. 

Jeg kan egt. ikke li at lave to af den samme; men min første som jeg eksperimenterede med blev lidt beskidt, men jeg synes stadig er den bedste; filt med tyl over for at gengive Maurice Sendak blæklinjer over blomstrene.
Måske er det helt andre illustrationer i den danske udgave af bogen: 'Villy Vilddyr'????










Sådan reklamerede vi om udstillingen. .
Her er min farve quilt. " A Month of Dyeing."




Sylvias dukkeseng.




De syv dele: madras, pude pudebetræk, lagen, dyne, dynebetræk og quilt ( såkaldt Postage stamp quilt)
Det her var det projekt synes jeg var det sjoveste jeg har lavet i lange tider. Dommeren skrev om det hele "burde ha lavet kanterne på quilten bedre, men det nok ikke gjorde noget, siden det var til en dukke" 
 Husk det Sylvia, det gør ikke noget!

Og så var det hele forbi, der var folk der prøvede at sælge symaskiner, strygejern og ja, afrikanske kjoler.





Jeg blev helt forelsket i en kjole, men heldigvis var den for lille. Nu må jeg igang med at lave tøj selv med batik tror jeg.

Det smukkeste afrikanske batik, meget dyrt.
Ejeren af den lille butik ; hun tegner selv sine kjoler


Og her er en quilt lavet af stoffer med afrikansk tema, som en af mine venner Judy lavede. Min 'Caribbean Cottages' hænger i baggrunden.

Og Dottie lavede en fin billed quilt af The Cahaba Lily, en fredet blomst. Det eneste sted i USA den blomstrer, her i vores flod.





Så er klokken seks lørdag aften og vi venter på at få vores quilte tilbage.



Her er Judy og Dottie parat til at give os vortes tæpper tilbage.
Judy skal afsted til Norge, Færøerne og Island i august.
Hun har tjekket vejrudsigten for Færøerne på  en webside i en måned uden at se solskin en eneste dag.


Og i mellemtiden herhjemme er alt stille og roligt. En besøgende kat vil gerne ha sit foto taget og  "the king snake" synes heller ikke at ha noget imod det. Den er ikke giftig og det er første gang i årtier jeg har set en slange heroppe.